Konfirmation

Konfirmation

Tilmelding til konfirmation og konfirmationsforberedelse 
i Sct. Johannes Kirke.
Fremtidige konfirmationsdatoer se herunder...














Konfirmationsforberedelsen og konfirmationen foregår i 7. klasse.
Går du på Vejle Midtbyskole kan du gå til forberedelse i Sct. Johannes kirke,
Boulevarden 7B uanset, hvor du skal konfirmeres. 

Vi begynder, efter aftale med skolen, den første tirsdag efter efterårsferien.
Invitationen til at deltage i konfirmationsforberedelsen ligger på Aula på Midtbyskolen. 


Konfirmation den 27. april 2025: 

Konfirmandtilmelding her!






























Datoer for kommende konfirmationer:

Konfirmation i Sct. Johannes kirke afholdes første søndag efter påske:

den 12. april 2026 -
den 4. april 2027 -

________________________________________________________________


  • Ved tilmelding benyttes MitID, så personlige oplysninger sendes sikkert efter Databeskyttelsesloven.
  • Har forældrene fælles forældremyndighed skal begge forældre signere tilmeldingen med MitID
  • Er konfirmanden døbt i udlandet eller i et andet kristent trossamfund, skal dåbsattesten
    scannes og vedhæftes som fil i tilmeldingen eller afleveres i kopi på kirkekontoret,
    Haraldsgade 10.
  • Tilmelding kan tidligst finde sted i slutningen af juni det år, hvor konfirmanden skal begynde
    til konfirmandforberedelsen.


Hvis der er udfordringer med tilmeldingen, kan der rettes henvendelse til kirkekontoret på
75 82 55 38 eller send en sikker mail med MitID på følgende link.

Når barnet er tilmeldt, modtager I i begyndelsen af oktober en bekræftelse på en e-mail fra kirken.


Hvad går konfirmationen ud på?

Da du blev døbt, sagde dine forældre ja på dine vegne til den kristne tro.
Ved konfirmationen er det din tur til at sige ja. Ved konfirmationen bekræfter Gud
det løfte, Han gav, da du blev døbt - nemlig løftet om altid at være hos dig.

Mange konfirmander er i tvivl, om de nu tror rigtigt eller nok til at blive konfirmeret. 
Men det er først og fremmest Gud, der bekræfter at være med dig.
Så man kan sige, at du ved konfirmationen ikke siger noget om, hvor meget eller lidt,
du tror. Men du siger ja til at blive velsignet og til, at Gud er en del af dit liv.



Info om undervisning og konfirmation

Hvornår foregår undervisningen?
Undervisningen foregår tirsdag morgen fra kl. 8.00 – 9.35 og begynder efter aftale med skolen i uge 43, dvs. den første tirsdag efter efterårsferien.

Vi vil være både i Johanneshuset, Haraldsgade 10 og i kirken.

Derudover vil der være 1-2 hele eller halve dage, hvor vi skal deltage i større arrangementer. 

Forældremøde
Den sidste søndag i oktober vil der efter familiegudstjenesten blive afholdt et Infomøde
for konfirmandforældre, hvor indholdet i undervisningen præsenteres samt krav og forventninger afstemmes.

Forventninger til konfirmanden
Vi forventer, at du kommer til tiden, og ligesom i skolen skal mobilen være i tasken. 
Ud over konfirmationsforberedelsen skal du deltage i 8 gudstjenester, cirka halvdelen af dem skal være i Sct. Johannes kirke.


Er du døbt?

Du skal være døbt for at blive konfirmeret.
Er du ikke døbt, skal du aftale med præsten, at du bliver døbt inden din konfirmation.  

Hvis du er døbt i et andet trossamfund kan du vælge at blive medlem af folkekirken ved konfirmationen.

Årets konfirmander 2024

Video fra konfirmationen den 7. april 2024
KLIK PÅ BOKSEN HERUNDER